Lige nu er det sæson for mandler, eller rettere det er det ikke for nu kan man få fingre i grønne mandler.
Jeg har rejst meget i mellemøsten og når der er grønne mandler på markedet, køber man dem som en delikatesse. Det er én af de ting som folk der ikke har oplevet det, under de rette omstændighedder aldrig vil forstå. Men jeg udfordrer dig til en smags eksplosion.
Når man rejser tager man en lokal flaske med hjem. Den var vildt god, så åbner man den et halvt år senere i sin lejlighed tilbage i storbyen, og så er det bare en flad fornemmelse. Der er en helt klar risiko for at man kan få det på samme måde når man spiser denne arabiske delikatesse, men jeg vil våge pelsen alligevel.
Grønne mandler har et fint dun på ydresiden, og efter de er vasket, er de lidt fugtige. Så kan den grove flagesalt let hænge på. Inden i, er der en lille gelé klump, det er dét der bliver til en mandel.
Smagen er sur og bitter og salt. Der er så meget power i den smag at man ikke tror det. Prøv og smag et par før du snapser dem.
Jeg vil bruge samme fremgangsmetode som med grønne valnødder hvor rigtig mange der snapser lader dem trække i sprit i 12 måneder. Jeg skal lige huske og sige at det er et eksperiment, så spørg mig om 12 måneder hvordan det blev.
Grønne mandler snaps
- 12-15 grønne mandler
- 1/2 flaske absolut vodka
Start med at klargøre dit patent glas, rengør det og overhæld det med kogende vand.
Vask dine grønne mandler godt. De har været langt tid under vejs, fra de varme lande, Læg dem derfor i blød i 10 minutter. Tag dem op og lad dem dryppe af.
Skær den lille grentap af, hvis den stadig er på mandlen og skær dem i halve. Læg dem i glasset og overhæld dem med en klar snaps eller vodka. Jeg bruger Absolut Vodka, Den har en god kvalitet, og smager som udgangspunkt godt.
Skriv en label, og sæt på. Du kommer ikke til at forholde dig til glasset før om et år. Måske har du glemt hvad der er i, væsken bliver helt mørk og man kommer ikke til at kunne se igennem.
Efter omkring et år, filtreres mandlerne fra og den trækker videre på en flasker. Det er ideen at den som en valnød snaps bliver bedre med årene, men lad os se hvad der sker.
Når du skal nyde den skal den fortyndes med ny vodka eller sprit efter smag. Så man blander det som en drink ved servering. Den er klar til at blive drukket efter den er filtreret, og har stået og faldet til ro i en måned.
God fornøjelse.
(Hvis der kommer en udvikling opdateres denne artikel)