i går fik vi lige pludselig den ide at vi skulle lave æblemost. Jeg plejer, hvis jeg har tid, at bestille specielle råvare hjem, hvis vi skal lave noget mere planlagt. Det gjort ikke så meget, for vi gik i supermarkedet og heldigvis var der lige nøjagtigt dét vi skulle bruge.
Har man æblerne selv i haven så er det typisk gode æbler at moste. Danske haveæbler er gode, da man tit ikke har super søde æbler på træerne. Lidt sure og lidt bitre æbler er perfekte til most og herunder cider.
Køber man æblerne hjem specielt til at moste, så skal man undgå at gå efter supermarkedets søde varianter, som pink lady, golden delicious og så videre. Så ender du med en æblemost der er for sød og som ingen dybde har.
Alle Cox æbler, Elstar og eksempelvis Belle Boskop er gode mostæbler. Og generelt æbler der ligner vilde haveæbler.
Har man ikke en æblekværner, så vil husets food processor være tilstrækkelig. Æblerne skal nemlig kværnes inden de kan mostes. Hele æbler kan ikke presses.
Skær æblerne ud i 6-8 dele og blend dem til en blanding af småstykker og mos. Man kan også rive æblerne på et rivejern, men det tager måske lidt for langt tid.
Man skal bruge ca. 20 kilo æbler til at lave 10 liter friskpresset æblemost
For at få det bedste resultat skal du fylde kurven godt op, og gerne lige overfylde den lidt. Af den grund skal du ikke vælge en alt for stor æblepresser. Den vi købte var 12 liter, og det passer godt til ca. 20 kilo æbler. Det giver et afkast på omkring 10 liter most. Det er en god mængde, for en alminde størrelse familie.
Når æblemosten begynder at løbe, stopper man med at presse og lader det løbe stille og rolig. Når det stopper drejer man lidt igen. Det må godt tage tid at løbe igennem. Husk det sagtens kan være en aktivitet for hele familien. Æblerne skal jo både skylles, sorteres, skæres ud, fylde i blender og tømmes igen. Så skal man dreje og håndtaget og selvfølgelig drikke æblemost under vejs.
Dette skal du være opmærksom på når du laver æblemost:
- Æbler med råd skal sorteres fra. Det breder sig i mosten på ingen tid.
- Det må godt tage lidt tid. Nyd det.
- Det sviner, så lav det uden for.
- Det begynder at vildtgære i løbet af et par dage i stuetemperatur, derfor skal det endes fryses ned, pastoriseres eller drikkes hurtigt, hvis det ikke skal blive til cider (med en høj alkohol procent). Så længe det ikke mugner, vil en vildgæret æblemost være utroligt lækkert at drikke koldt til de voksne.
- Køb ikke den dyreste æblepresser, Vi købte den billigste og den er meget holdbar.
- Brug så mange forskellige æbler som muligt. 10% søde, resten skal være halvt sure halvt bitre. Hold dig fra pink lady, golden delecious osv. Brug klassiske æblesorter.
- Æbler der ikke er gode spiseæbler er generelt gode mostæbler
- 20 kilo æbler bliver til 10 liter most.
Har du en stor have så spred æbleresterne et sted du kunne tænke dig nye æbletræer, har du eller naboen høns, vil de elske at spise det. Har du overskud, så tør det i ovnen ved svag varme, så kan du bruge det til rugbrødsbagning.