Når det kommer til hurtig og sund tilbehør til aftensmaden så er søde kartofler en vinder herhjemme, også hos ungerne.
Læs mere Sødekartofler med krydderurter og revet GruyèreMarinerede sild
Hvis du kan finde ud af at lave syltede agurker, så er det en leg at lave marinerede sild.
Det er mere eller mindre det samme, men klassik set kalder man det marinerede- , frem for syltede sild.
Hvis du laver dem som helt almindelige sild, er de lette at omdanne til karrysild efterfølgende. Så har du flere slags sild til frokostbord.
Læs mere Marinerede sildÆble- og rabarbermousse på mandel og marcipanbund
OBS: Denne opskrift bliver skrevet løbende i dag, mens jeg bager på instagram. Find mig og følg bagningen på Instagram @andrespangenabulsi
Mandel og marcipanbund
- 150 g mandler med hinde
- 100 g marcipan
- 200 g sukker
- 1 dl olie, raps eller solsikke
- 4 æg
- 2 tsk bagepulver
- 1 tsk vaniljepulver
Start med at blendt mandlerne til groft mandelmel. Brug gerne mandler med hinde, da det giver god smag og tekstur til kagen.
Riv marcipanen på et groft rivejern.
I en skål blander du alle ingredienserne og vender det godt rundt, til det er homogent
Det hele hældes i en smurt springform på omkring 24cm.
Bag bunden på 170 C i omkring 1 time. (Tjek bunden efter 45 minutter)
Når kagebunden er bagt færdig og kølet lidt af skal den i fryseren. Den er klar til brug, når den er blevet gennemfrosset.
Frugtgrød til moussen.
- 5-6 danske syrlige æbler
- 200 g rabarber
- 2 dl vand
- 1 tsk vaniljepulver
- 100 g sukker (smag til, grøden skal være syrlig)
Vask og skær frugten i mindre stykker.
I en bredbundet gryde koger du en frugtgrød af æblestykker, rabarberstykker, vand og vanilje.
Når alt frugten er kogt helt ud, smages den til med sukker. Du skal lave en syrlig frugtgrød, så den færdige kage ikke bliver for sød.
Man kan derfor ikke bruge færdig syltetøj, da det er for sødt, og vil gøre den færdige kage tilsvarende for sød.
Æble- og rabarber mousse
- 6-7 bl husblas
- 4 dl fløde 38%
- 6 pasteuriserede æggeblommer
- 100 g flormelis
Polentafritter
Denne opskrift stammer helt tilbage fra, da jeg var i lære som kok. Det er en forholdsvist let opskrift og jeg synes, at det er den bedste måde at bruge og servere polenta.
Polenta er en sjov størrelse. Det er jo bare majsmel. Når jeg ikke bruger det til de her fritter, så er det tit som drys på en bageplade for at pizzaen glider let af og på. Det kan også være i selve pizzadejen for at give den en god tekstur. Men ud over det, så er det selvfølgelig også babymad hvis man laver det tyndt.
De her polentafritter, hiver mejsmelet op på aftensmadsbordet, og erstatter kartoflen eller andet tilbehør. De er glutenfrie og man kan spise dem til både kød og fisk. Sidst indgik de hjemme hos os i en vegetarisk sammenhæng. Mulighederne er store.
Husk for alt i verden og laven en mega lækker majo til.
Polentafritter
- 5 dl vand
- 5 dl mælk
- 250 g polenta, forkogt / instant + ekstra til panering
- 20-50 g Parmasanost
- rosmarin / salvie eller anden krydderurt
- Salt
Trin 1
Start med at varme vand og mælk op i en gryde til kogepunktet. Du kan i denne opskrift bruge lige den mælk du har derhjemme. Du kan også helt undlade mælk og bruge 1 l vand i stedet som væske hvis det skal være vegansk.
Lige når væsken koger, tilsætter du polenta, og pisker det ud med det samme, med et piskeris. Det er vigtigt det ikke klumper, da det så vil efterlade klumper i fritterne som ikke er så spændene at spise. Lad polentaen koge igennem et par minutter under omrøring til det tykner.
Ligesom med risotto er mængden af parmasan en smagssag. Igen, er du veganer undlader du dette, men ellers skal du selv vurdere hvor meget der skal i.
Hak din ynglings krydderurt, rosmarin eller salvie er særligt godt i denne opskrift. Tilsæt og rør det hele ud.
Alt afhængig af hvor meget ost du har revet i, og hvor saltet den ost er, så skal du eftersalte en lille smule. Lige som med alm. fritter, skal du jo salte dem når du har stegt dem, så derfor skal du holde lidt igen.
I en rugbrødsform, hvor du har lagt et bagepapir i, støber du nu din polenta. Den skal være helt glattet ud og jævn. Sæt den herefter på køl. Det er allerbest at lave denne opskrift dagen før.
Trin 2
Nu er din polenta støbt, helt fast og kold.
Tag den ud af formen på et skærebrædt og skær skiver af den på 1 cm. Herefter skærer du stænger af ca. 1 cm.
En klassisk pommefrit er 1cm x 1cm x 5cm, Dine bliver nok længere.
Herefter panere du dine fritter i det rasterende polentamel.
På en pande med masser raps- eller solsikkeolie steger du dine fritter helt lysebruge og sprøde. Du kan også bruge en friture, hvis du har en fuld køkkenudstyrspakke.
Mega god majo
- 4 pastoriserede æggeblommer
- 1 hættefuld lagereddike
- et nip groft salt
- 1 fed hvidløg
- 2-4 kviste krydderurter
- Rapsolie
I en skål tilsættes æggebommer, eddike, salt, et knust fed hvidløg og finthakkede krydderurter.
Pisk det på højeste gear helt luftigt i et par minutter.
Herefter tilsætter du rapsolie på lav gear, til din majo har den konsistens du best kan li. (Den bliver tykkere jo mere olie der kommer i).
God fornøjelse!
Hjemmelavede burgerboller og pølsebrød med sesam på
Når vi laver burgers derhjemme, så bager vi altid bollerne selv. De er meget bedre end dem man køber, og så er de bare død hurtige og lette at bage. Dem du ikke får spist til maden i aften, kan du sende med på madpakken i morgen.
Hjemmelavede burger boller med sesam
- 2 dl kogende vand
- 50 g smør
- 3 dl mælk
- 1/2 pk gær (25 gram)
- 2 spske sukker
- 1/2 spske flagesalt
- 600 g mel
- 1 æg
- sesam til drys
Start med at hælde 2 dl kogende vand i en stor skål og tilsæt smøret. Bland rundt ind til smørret er helt smeltet.
Herefter tilsættes mælk og det hele røres sammen. Nu er temperaturen lav nok til at gæret kan komme i.
Smuller gæret og rør det ud, sammen med sukker og salt.
Herefer tilsættes mel lidt af gangen, ind til at alt er rørt helt ud. Ælt dejen godt sammen. Denne bolledej bliver god selvom man ikke har æltet i en uendelighed.
Sæt dejen til at hæve og vent til den er hævet til dobbelt størrelse. Herefter deler du dejen i 8-10 lige store boller og ruller dem helt runde. Pres dem eventuelt lidt flade med hånden.
Inden du sætter dem i ovnen, slår du ægget ud i en skål og pisker det sammen. Pensel med æg og drys med sesam.
Herefter skal de igen hæve op til omkring dobbelt størrelse og bages af på 180 C i 20 minutter.
God fornøjelse.
Æblecider med humle lavet på supermarkedsmost
Når det ikke lige er vejr til at komme i haven og lave most, og der ikke er æbler på træerne, ja så skal det ikke nødvendigvis stoppe en fra at brygge æblecider.
Det er helt klart muligt at brygge cider med æblemost man køber og stadig komme i hus med en cider, der smager godt. Man skal blot vælge en æblemost der er ren og gerne en der er ufiltreret. Æblesaft, æblejuice og andre koncentrartbaseret drikke kan i princippet godt bruges, men skal man tæt på et hjemmelavet produkt, så vælg ren ufiltreret æblemost.
Hvis man smager på en kvalitetenæblemost man køber, så vil den, selvom den tit er til den søde side, være tæt på det man presser derhjemme i haven. Det er i sin enkelthed, fordi metoden som et mosteri presser most på, mere eller mindre er den samme, som den man benytter i haven. De har større anlæg, der er automatiserede, men grundlæggende er metoden den samme. Deres most er tit til den søde side, fordi de er designet til at være drikkeklar og skal kunne ramme et bredt publikum.
Æblecider med humle, lavet på supermarkedsmost
- Cider brygge startsæt (kan fås i alle bryggebutikker)
- 8 liter ufiltreret æblemost, gerne fra forskellige mærker
- 23 gram tørret humle (bryggebutik)
- SAF Cidergær (bryggebutik)
I videoen her forklarer jeg hele processen fra start til at den er sat igang. Næste video går jeg i dybden med at flaske, og det vigtige at få brus på så den er lækker perlende. Alt udstyr kan fås i en bryggebutik. Der ligger flere end du tror, og du kan finde dem alle på nettet. Jeg startede ud med et begynder sæt, og i mine videoer bruger jeg det samme begynder sæt, så det er let at forholde sig til.
Se med i næste video hvor jeg tapper og flasker min humlecider.
God fornøjelse
Hampebrød godt med protein og æble
Hamp gemmer på meget protein, og siden det er blevet ret populært at bruge til, ja mange andre ting end at ryge, så kommer der her en opskrift på hvordan man kan bruge det i brød.
Hampeprotein, hampefrøskaller og alle andre hamp produkter man kan købe i supermarkedet og helekostbutikker, indeholder ikke nogle stoffer der kan påvirke en på andet end sundheden.
Hampebrød med æble
- 2,5 dl vand
- 1/4 pk gær
- 15 g hampeproteinpulver
- 15 g hampefrø skaller
- 1/2 æble revet groft
- 70 g tørrede frugt (figen, sveske, bær eller hvad du har)
- 250-300 g hvedemel
- 1/2 teske flage
I en stor skål blandes alle ingredienserne i rækkefølge. Saltet drysses i sammen med melet lidt efter lidt. Vandet må godt være lidt lunkent omkring 30 grader, men ikke være fra den varme hane.
Jeg plejer altid at tage koldt vand, og så et lille skvat varmt vand fra en elkedel. Det er ikke super nødvendigt, men brødet hæver hurtigere hvis vandet er lunt.
Dejen her er våd. Det er meningen og betyder at brødet holder sig saftigt længere.
Start med at lade brødet hæve i skålen hvor du blandede det. Når dejen har hævet til omkring det dobbelte, så slåes det sammen og hældes i en brødform. Nu lader du det hæve endnu en gang til omkring det dobbelte.
I en forvarmet ovn på 200 grader bager du brødet af i omkring 20 minutter. Når brødet har en kerne temperatur lige under 100 grader er det færdigbagt. Brug et almindeligt stegetermometer. Så undgår du også at lave banke tricket, som ikke er helt nøjagtig videnskab 🙂
Man kan sagtens lave en dobbelt opskrift og bage det af som et grydebrød. Se min vejledning her
Brødet her mætter på en rar måde, da der er meget protein i det, uden at det behøver at være groft og så holder det sig saftigt i flere dage.
God fornøjelse!
Syltede salte skoleagurker
Ud over helt almindelige syltede agurker, eller agurksalat som man også kalder det, laver jeg også de her saltede agurker.
Da drueagurker er lidt svære at få fat på året rundt, hvis ikke helt umuligt, så bruger jeg skoleagurker.
Det der skiller disse agurker ud fra helt almindeligt agurkesalat, er at de har et saltet bid i sig. Du bruger dem de samme steder hvor du ville bruge en syltet agurk, men hvor den også godt må være saltet.
Dag 1 – Salt agurkerne
- 1 kg skoleagurker (35 stk)
- 1,5 l vand
- 250 g salt
Agurkerne skal salte i et døgn for at trække smag til sig og få sin salte smag. Dette konserverer også agurkerne. Start med at vaske agurkerne.
Nu prikker du dem med en urtekniv hele vejen rundt, ellers kan salten ikke trænge ind.
Læg alle agurkerne i en bøtte.
Bland en saltlage af koldt vand og salt. Hvis noget af saltet ikke er helt opløst, er det helt ok. Hæld lagen på agurkerne, luk bøtten og stil den på køl til dagen efter.
Dag 2 – Sylt agurker og læg dem på glas
- 1 lille bundt dild
- 2-3 stjerneanis
- 4-6 laurbærblade
- 14 kardemomme kapsler
- 0,5 l vand
- 0,5 l æblecider eddike
- 500 g sukker
Nu skulle agurkerne være saltet færdige, og nu skal vi sylte dem og lækker dem på glas.
Klargør dine glas. Gerne flere små glas, frem for ét stort.
Med plastikhandsker på tager du agurkerne op og lægger dem på glas. Du må godt presse dem godt sammen og undevejs maser du krydderierne med ned. Lige som jeg gør på videoen. Fordel krydderierne i glassene så der er nogenlunde lige meget i hver.
Kog en lage op af vand, æblecidereddike og sukker og hæld den i glassene med agurkerne kogende, og luk omgående glassene.
Agurkerne er klar til at blive spist efter omkring en uge. Og kan holde sig i omkring et år. Efter åbning af et glas er holdbarheden 1-2 måneder.
God fornøjelse.
Hjemmelavet gløgg
Det er tid til at pynte juletræet rundt omkring, og derfor skal vi være klar med vores gløgg. Ekstrakten har trukket i en måned, altså den vi lavede for en håndfuld opslag siden, og den vil danne en god bund i vores gløgg, så det ikke blot er varm rødvin.
Her kommer min opskrift, som er næsten som dén du finder i min bog, På glas og flasker. Og helt nederst er der opskrifter på gløggekstrakten og romrosinerne.
Hjemmelavet gløgg
- Saften af en halv appelsin (sigtet uden pulp)
- 5 spsk brunfarin eller muscovadosukker
- 1 fl kraftig rødvin
- 1/4 fl portvin
- 100-120 ml gløgg ekstrakt (opskrift neden under)
Det hele blandes i en gryde og varmes forsigtigt op. Det må ikke koge.
Server den med Rom-rosiner og lidt af den rom rosinerne har ligget i. (Opskrift neden under)
Til min gløgg bruger en hjemmelavet gløggekstrakt. Det gør jeg da den klart smager best, og så er den ikke så besværlig at lave. Hvis man alligevel laver en julesnaps, kan man i samme omgang lave en gløgg ekstrakt, og så har man klaret 2 ting på én gang. Den er nemlig mere eller mindre som en julesnaps, bare meget mere kraftig i smagen.
Hjemmelavet gløggekstrakt
I min bog “På glas og flasker” har jeg en særlig opskrift på ekstrakt, men du kan sagtens gå lidt ude for opskriften og stadig ende med en god og smagsfuld ekstrakt, der vil få din gløgg op på nye højder.
I videoen bruger jeg:
- 4 lauerbærblade
- 8 kardemomme kapsler
- 1/2 vaniljestang
- 4 nilliker
- 2 kanelstænger
- 2 stjerneanis
- det yderste skal af en halv økologisk appelsin
- Vodka eller klar snaps
Alle ingredienserne kommes i et patentglas. Vaniljekornene skrabes ud af stangen, den tomme stang bruges også.
Med en meget skarp kniv eller med en tyndskrælder, skærer du det yderste skal af en halv appelsin af. Få så lidt af det hvide med som muligt.
Til sidst skal det hele overhældes med vodka eller snaps. Brug lige nok til at dække alle ingredienserne med væske. Der er ikke grund til at lave en for stor portion, da det kun er en ekstrakt vi laver.
Hjemmelavet Romrosiner
Til en god gløgg skal der også hjemmelavede romrosiner til.
Det er en god ide at lave dem nu, da de kun bliver bedre af at stå lidt tid og trække. Jeg fandt mit glas fra sidste år frem, som jeg også lige smager på i videoen, de er kun blevet bedre.
Man kan sagtens lave dem et år forude, det bliver de kun bedre af.
I videoen bruger jeg:
- Økologiske Rosiner
- 1 kanelstang
- 1 stjerne anis
- Mørk rom
Bland alle ingredienserne i et patentglas. Brug rom så det dækker omkring 2 cm over rosinerne.
Rosinerne suger nemlig rom til dig, og bliver større. De skal helst være dækket af rom hele tiden.
God fornøjelse.
Syltede tranebær til julebordet
Her inden jul kan du sagtens nå at sylte tranebær til juleanden. Altså ærligt talt spiser vi dem året rundt til forkosten, salaten og hvad vi ellers finder på.
Det jeg specielt elsker ved denne, er at når bærrene er brugt op, så kan man koge lagen ind til en sirup, som er lidt som det reducerede balsamico man kan købe i supermarkedet. Det er bare bedre!
Syltede tranebær
- 100 g tranebær
- 2 dl sukker
- 1 dl vand
- 1 dl balsamico
- 3 lauerbærblade
Skyl og sorter tranebærrene, De bløde sorteres fra.
I en gryde koges lagen op af sukker, vand, balsamico og lauerbærblade.
Når lagen koger tilsættes bærrene. Når de begynder at poppe, er de færdige. Så har bærret åbnet sig op, og det sylter hurtigere.
Hæld det hele brandvarmt på et klargjort glas og luk det til med det samme. Lad det stå en uge og så er det klart. Du behøver ikke at holdet det på køl for du bruger det første gang.
Brug det som tilbehør til stegt fjerkræ, eller som en syrligt element i en salat.
Når bærrene er brugt op, koges lagen en lille smule ind, så den bliver en sirup. Nu kan den bruges som en reduceret balsamico, til at pensle fjerkræ med når det er stegt færdigt lige inden servering. Som marinade, eller dressing.
God fornøjelse.
Fladbrød med sesam og havsalt
I sommers var jeg på ferie. På hotellet om morgenen, til frokost og aften var der en ung kok, der konstant stod og bagte friskt brød til gæsterne. Det var genialt.
Han var rigtig glad for sesam, som meget af brødet blev drysset med. Det var heldigt, for det er jeg også!
Jeg har ladet mig inspirere af et af fladbrødene vi fik. Tilsat lidt groft mel, og jeg lader også dejen syrne et par dage, frem for at bage det direkte. Det kan sagtens bages direkte, men har man mulighed bliver det lidt bedre af at dejen står et par dage før bagning.
Fladbrød med sesam og havsalt
(Denne portion er ret stor, det er den mængde jeg bager af når jeg får gæster. Du kan sagtens halverer opskriften hvis det er til den lille familie. Men dejen kan også gemmes til dagen efter hvor du så kan bage nye brød.)
- 1 pk gær (50 g)
- 1 liter vand
- 2 spsk sukker
- 200 g groft mel *
- 600, g hvedmel
- 1 spsk flagesalt
- Ekstra havsalt til at drysse med før bagning.
Start med at smule din gær i en stor skål. Brødet hæver en del. Tilsæt vand og sukker og bland det godt sammen. Vandet må ikke være varmere end 37 grader.
Lad et stå ind til at vandet begynder at bruse let. Så er gæret nemlig helt vågen og aktiv. Bland først det grove mel i.
* For lidt tid siden ryttede min kone op i vores skab, og hælde alle smårasterne af groft mel sammen. Spelt, emmer, graham, ølandshvede og sikkert også andre. Det er nu vores box med groft mel. Brug selv den du har ved hånden.
Herefter blandet du hvedemel i dejen. I dette trin drysser du også havsalt i skålen.
Ved at blande salt i her, undgår du at gæren bliver udsat for en for høj koncentration af salt, som hvis du blandet sammen med sukkeret i starten. Det kan slå gæren ned. Men du undgår også at salten ikke bliver blandet godt ud i dejen. I modsætning til hvis du blandet salt i dejen som det sidste.
Bland godt sammen. Man kan gøre dette på en røremaskine, eller i hånden. Når jeg laver brød herhjemme, bruger jeg ikke en røremaskine, det er noget jeg kun har haft tidligere på min cafe, og det er fint muligt at lave et død godt brød uden en røremaskine.
Hvis du ønsker at bage brødet af samme dag, sætter du det til at hæve på bordet, ind til det er hævet til omkring det dobbelte. Ønsker du at vente lidt og lade brødet syrne lidt på køl, så dækker du skålen til med et fugtigt viskestykke og sætte den i køleskabet i 1-2 dage.
Når du er klar til bagning forvarmer du din ovn på 250 grader.
Tage bagepladerne frem og beklæd dem med bagepapir.
Tag en lille håndfund dej, på af skålen på et melfyldt bord. Dejen er meget blød og våd, det skal den være. I dette trin, skal du ikke ælte dejen. du tager den blot op og trykker den flad. Brug gerne meget mel i dette trin.
Inden bagningen slutter du af med at drysse sesam og lidt groft havsalt på dine fladbrød. Hæld en lille smule af din bedste olivenolie over dem til at slutte med.
Bag dem af på 225-250 grader i omkring 10 minutter. De skal være gennembagte men må ikke blive sprøde, da de så er umulige at skære op og spise med fyld.
Vi bruger også denne dej herhjemme som pizzadej. Både til store pizzaer men også som små magaritta pizza til ungernes madpakker. Vi bager dem af aftenen før, og så er de klar til 10 frikvarteret dagen efter.
God fornøjelse.
Brug kun en vodka du som udgangspunkt synes smager godt
Sidste år satte jeg en valnøddesnaps over og trække. Den har trukket lidt længere tid end jeg havde forventet, men jeg er helt tryk ved det.
Ud over at sætte gang i en snaps, der kan ende med at blive rigtig særlig om 5-10 år, så brugte jeg også 2 forskellige vodka. Det gjorde jeg for at se om der var forskel på slut produktet, eller de ekstra penge man giver for en lidt dyerer vodka var penge ud af vinduet.
Jeg skal lige huske at skrive, at jeg på ingen måde har tilknytning til mærkerne jeg nævner eller har fået noget i form at gratis gaver eller noget andet #NotSponsored
Her vil jeg komme ind på, hvad alkoholprocenten i din spiritus har af betydning for udtræksevne og hvad smagen af den rene spiritus har af betydning for det færdige produkt.
Jeg lavede flere forskellige valnøddesnaps og brugte den røde Smirnoff og en Absolut vodka. Absolut er det jeg normalt bruger, den er destilleret flere gange end Smirnoff er, og er derfor et renere produkt. Den er også et par procenter højere i alkohol. Men den koster også lidt flere penge.
37,5% eller 40%
Allerede efter én dag, havde det glas med Absolut vodka i, en markant mørkere farve. Ugerne efter virkede det klart som at glasset med Absolut fortsat udviklede sig hurtigere end Smirnoff gjorde. Smirnoff er på 37,5% mens Absolut er på 40%. Procenten i din spiritus har en stor betydning for, hvordan den evner at trække smag ud. Nogle smagsstoffer kan slet ikke trækkes ud hvis procenten er for lav.
Bruger du meget vandholdige ingredienser, som blommer, æbler eller hindbær vil frugternes væske sænke alkoholprocenten en del. Og i værste tilfælde kan du ende med en så lav procent at udtrækket ikke bliver helt optimalt.
Derfor vil jeg drage den konklusion at Absolut vodka, evner at trække mere ud af valnødderne end Smirnoff gør.
Smag på din spiritus inden du laver snaps af den.
Ved en smags test af de 2 udtræk, efter lidt over et år, kan jeg ud over farven, også konkludere at Absolut smager mig bedre. Den var rundere i smagen end Smirnoff, som var blevet lidt bitter. Jeg skal understrege, at vi er i småtingsafdelingen og begge mærker ville sagtens kunne bruges. Side om side, er der dog en smagsforskel, som man ikke kan se bort fra.
Når jeg laver videoer og opskrifter plejer jeg altid at sige, at man skal bruge en klar snaps eller vodka “man som udgangspunkt synes smager godt”. Jeg bruger også betegnelses “en mellemklasse vodka.” Ud over at den spiritus du bruger helst skal være på 40%, eller derover, skal den også smage godt.
Der er nemlig en dårlig snapsekultur rundt omkring i de danske hjem, der går ud på at man bruger den billigste vodka man kan finde i supermarkedet. Slavevodkaen. Den vodka man aldrig ville blande en drink op med, når man skal forkæle de nærmeste med lidt fra barskabet. Det giver i min optik ikke mening.
Den spiritus man bruger, i en hjemmelavet snaps, er hovedbestanddelen af det færdige produkt. Derfor er det uhyre vigtigt at bruge en, der har en smag, man som udgangspunkt synes er rar at drikke. Det er selvfølgelig en smagssagssag. Men når vi eksempelvis vælge en meget billig vodka, har fabrikanten typisk gået på kompromis og destilleret den færre gange i forhold til de dyre alternativer. Affaldsstofferne er derfor ikke sorteret fra og de efterlader en bismag og kan hos nogle, giver hovedpine.
Når vi ser på, hvad en færdig hjemmelavet snaps indeholder og her tager vi en der er lavet på ikke vandholdige ingredienser eller ingredienser med lav vandindhold. Det kan eksempelvis være timian, kanelstænger, syrener, lakridsrod, bøgeblade, mandler eller appelsinskal. Det som disse ingredienser afgiver til den færdige snaps ender realt på under 1% af den færdige snaps. Højst sandsynlig laverer.
Det er derfor det ikke er ligegyldig hvad spiritus du bruger. For selvom en stjerneanis kan være gennemtrængene og dække over en bismag, vil det blive et bedre produkt i sidste ende, hvis den samme stjerneanis blot var til for at afgive en lækker aroma af lakrids.
Det er op til dig hvad du bruger, brug en du som udgangspunkt synes er lækker.
Så er det tid til slåen
Selvom vi helst ikke vil tænke på det, har den første frost været der. Men for os der laver snaps betyder det, at årets slåen er helt klar til at blive plukket.
Det er nemlig lige efter den første frost de er bedst at plukke. Her er de nemlig helt sikkert modne, faktisk er der mere sukker i dem, jo længere tid de får lov til at hænge på træet. Og frosten har gjort at hinden på dem er sprunget, derfor skal man ikke punkterer dem, inden man snapser med dem.
På årets bogforum 19, som løb af staben her i weekenden, fortalte jeg alle dem, der besøgte mig hos mit forlag, at det første de skulle lave fra min bog “På glas og flasker“, var slåen gin på side 191. I opskriften bruger jeg gin frem for snaps.
I min verden er det at “snapse” (det er mit eget ord), ikke nødvendigvis noget med klar snaps at gøre. Jeg bruger ud over klar snaps også vodka og gin.
Denne snaps er rent opskriftmæssigt i den meget lette ende. Udfordringen kommer i at finde og time plukningen af årets slåen på det helt rigtige tidspunkt.
Hvis man finder slåen, og det er før frosten har sat ind, kan man plukke dem, og fryse dem selv. Så længe det gøres mens bærrene er helt modne, vil det mere eller mindre havde den præcis samme effekt, og er måske lidt mindre romantisk, men en hel del mere praktisk.
Slåen gin
- 1 stor håndfuld friske slåen plukket lige efter den første frost
- 1 fl. London dry gin
Kom slåen i et klargjort glas og overhæld dem med gin. Luk glasset og stil det til at trække mørkt.
De skal trække i omkring 3 måneder. Smag undervejs. Den sidste jeg lavede trak længere tid, snaps handler meget om mavefornemmelse.
Når din slåen gin er sigtet og hældt på en flot flaske, lader du den stå mørkt og hvile. Laver du den slut november, er den klar til påskebordet. Den bliver kun bedre af at stå længere og efter omkring et år, er den blevet til en gin i særklasse.
Slåen kerne snaps
Efter slåen bærrene er sigtet fra din slåengin, kan du med lethed lave endnu en specialitet.
Befri kernerne fra kødet, og hæld dem i en morter. Frugtkødet kasserer du. Det er ok, at der er en lille bitte smule frugtkød der stadig hænger ved. Men det meste skal væk
Når kernerne er stødt en enkelt gang, så skallen er knækket, hældes de tilbage i glasset de trak i. Det er ikke nødvendigt at kvase kernerne helt til pulver, de skal blot åbnes op. Herefter overdækker du dem med vodka.
Denne opskrift opdateres når jeg kigger til min slåen kerne snaps igen. Og der kommer selvfølgelig en video.
Mød mig på Bogforum 2019
Kom og mød mig på Bogforum 2019.
Jeg står sammen med mit forlag – Muusmann Forlag på stand C3-014
Søndag 17. Nov. kl 10:00-10:30 Deler jeg smagsprøver ud og du er så velkommen til at komme forbi og se min bog og møde mig.
Jeg har smagsprøver med og jeg signerer bøger.
Ses!
Lav en hjemmelavet julesnaps
Julesnapsen er måske den mest populære at lave selv, for dem der måske ikke laver så mange snapse i løbet af året.
Én af grundene kan være, at man måske er lidt mere i humør, omkring juletiden, til at hjemmelavet lækkerier til familien. Men faktisk er ingredienserne også nogle man typisk har på lager i juletiden, så det kræver ikke at man bruger en dag i weekenden på at sanke urter i skoven.
Når man laver sin julesnaps er det vigtigt ikke at overgøre krydderierne. Den må heller ikke trække for længe, da den så bliver for stærk i smagen. Alle de krydderier man typisk forbinder med jul er gode at anvende, ud over det jeg bruger her i opskriften, kan man eksempelvis også bruge appelsinskal, allehånde, nelliker og lidt ingefær.
Det er slet ikke for sent at sætte den over. Den skal trække i kort tid, og hvile i kort tid. Så det er bare at få den samlet og forkæle familien med den til jul.
Når en snaps er færdig med at trække smag ud af krydderierne og urterne man har tilsat alkoholen, sigter man den. Herefter står den og hviler. Selvom der ikke længere er urter i alkoholen, udvikler den sig stadig i høj grad. Som vi eksempelvis kender det fra vine, rom og whisky. En tommelfingerregel er, at en almindelig snaps skal hvile i omkring en måned før den kan drikkes, men man kan sagtens bryde reglerne i juletiden og drikke den før.
Julesnaps julen 2019
- 1/2 vaniljestang
- 1 lakridsrod
- 6 kardemommekapsler
- 2 stjerneanis
- 4 lauerbærblade
- 1 stang cilon kanel
- 1/2 flaske klar vodka eller klar snaps af en middel kvalitet
Start med at skrabe vaniljekornene ud af vaniljestangen og tilsæt korn og den tomme stang til et patentglas.
Herefter støder du lakridsroden et par gange så den flækker og tilsætter stumperne til glasset. Gør det samme med kardemommekapslerne, men du behøver ikke at støde dem til mel, blot nok til at de åbner sig.
Tilsæt resten af ingredienserne og top på med vodka eller klar snaps.
Du kan faktisk bruge mange forskellige kombinationer af krydderier, men pas på med bruge for meget af krydderierne stjerneanis og eksempelvis nelliker, da de meget let kan overtage smagen i snapsen.
Når man kigger på ingredienslisten på denne snaps, kan man godt fornemme den ligger i den dybe ende. Vi er over i lakrids og kardemomme. Denne snaps er ment som en du drikker mens det er koldt uden for, den varmer. Den kan drikkes til småkagerne eller som en avec til kaffen senere på aftenen.
God fornøjelse
Æbleskiver og hjemmelavet syltetøj
Det er weekend og jeg vil bage æbleskiver til familien. Hvis du som mig laver æblerskiverne selv, så fortjener de en hjemmelavet syltetøj.
Jeg har lånt en opskrift på syltetøj fra min bog “På glas og flasker”. Skrevet den om så den passer ind i juletiden og så får I også den opskrift på æbleskiver, vi altid bruger herhjemme.
Æbleskivedej
- 3 æg
- 4 dl kærnemælk
- 1 spsk sukker
- 2 tsk kardemommepulver
- 1 tsk vaniljepulver, eller en halv vaniliestang
- 1/2 tsk natron
- nip salt
- 250 g mel
Del æggene i blommer og hvider og stil blommerne til side.
I en skål pisker du hviderne helt stive med en håndpisker.
Herefter blander du blommer, kærnemælk, sukker, kardemomme, vanilje, natron og salt i en anden skål og pisker det sammen. Brug gerne piskeriset direkte, så undgår du at vaske det af 2 gange.
Nu sigter du melet i dejen, mens du pisker på lav hastighed indtil, der ikke er klumper i dejen.
Med en dejskraber vender du nu de stive æggehvider i dejen. Når dejen er rørt helt homogen, stilles den til side og hviler i omkring 20-30 minutter, gerne på køl.
Homogen er, når en blanding er blevet helt ensartet igen og man ikke længere kan skelne det man sidst rørte i dejen.
Mens dejen står og hviler, kan du lige nå at lave den hjemmelavet syltetøj. Opskriften er længere nede.
Når din æbleskivedej har hvilet, tager du din æbleskivepande frem og varmer den godt igennem.
Jeg anbefaler en støbejernspande, da de holder en konstant varme og giver den helt rigtige overflade på æbleskiverne. Husk ikke at vaske den af i opvaskemaskinen, det kan ædelægge overfladen. Den skal blot skyldes i vand og tørres med en klud efter brug.
Når de alle er bagt færdigt skal de 10-15 minutter i ovnen på 150 C. Så er de helt bagt igennem og varme.
Hjemmelavet syltetøj til dine æbleskiver
En god hjemmelavet æbleskive fortjener en hjemmelavet syltetøj. Du kan sagtens nå at lave denne, mens din æbleskivedej står og hviler.
Min opskrift her er målt ud efter det man omkring får af bær når man køber 4 bakker forskellige friske bær. Køber du frosne bær skal du tage udgangspunkt i hvad der er i dén pose du køber og bruge halvt mængde af syltesukker i forhold til bær. Juster også krydderierne i omkring det samme forhold.
- 800 g forskellige bær
- 1 dl vand
- 2 tsk kardemomme
- 1 tsk vaniljesukker
- 400 g syltesukker
Vask dine bær og hæld dem i en gryde. Hvis du har friske jordbær med, så del dem en gang, så koger bærrene nemlig ud på samme tid. Tilsæt vand og kog bærrene ud på mellem varme. Rør i dem undervejs.
Når bærrene er kogt ud, tilsætter du syltesukker og koger det hele igennem i 2 minutter. Herefter er syltetøjen færdig. Du kan med stor success give din syltetøj en omgang med en stavblender. Det gør både at den er lettere at få til at hænge fast på æbleskiverne, men det gør også at smagen fra bærrene bliver mere homogen og derfor bliver smagen også bedre.
Hvis du skal nyde denne syltetøj med det samme til æbleskiverne, tager du den mængde fra du regner med i skal bruge og sætter i køleskabet med det samme. Resten hælder du på et skoldet glas. Hvis du hælder det brandvarmt på glasset, lukker det med det samme og stiller på køl, så kan det holde sig i mange måneder. Efter du åbner det første gang, holder det sig i mindst en måned men sansynligvis længer.
God fornøjelse.
hjemmelavet gløgg ekstrakt og romrosiner
I dag laver jeg gløgg ekstrakt. Hvis du skal i hus med en gløgg omkring julefridagene som virkelig har smag og dybde, så kan du med success lave din ekstrakt nu.
Tænk den som en slags julesnaps, der er virkelig kraftig på smag. Den står i skarpt modsætning til de færdigkøbte ekstrakter og gløgg man kan få i supermarkedet. Ærligt talt synes jeg begge modeller har sin plads. Nogle gange har man lyst til en lidt større mængde almindelig gløgg, de kan købes færdige og smager som de skal. Andre gange har vi måske mere lyst til et lille glas luksus gløgg.
Til min gløgg bruger jeg ud over ekstrakten også hjemmelavede romrosiner, den opskrift kommer længere nede. I år vil jeg også lave lidt pynt der skal bruges ved servering. Her kan man let omdanne resterne af den appelsin man skal bruge, til noget enestående og lækkert.
Hjemmelavet gløggekstrakt
I min bog “På glas og flasker” har jeg en særlig opskrift på ekstrakt, men du kan sagtens gå lidt ude for opskriften og stadig ende med en god og smagsfuld ekstrakt, der vil få din gløgg op på nye højder.
I videoen bruger jeg:
- 4 lauerbærblade
- 8 kardemomme kapsler
- 1/2 vaniljestang
- 4 nilliker
- 2 kanelstænger
- 2 stjerneanis
- det yderste skal af en halv økologisk appelsin
- Vodka eller klar snaps
Alle ingredienserne kommes i et patentglas. Vaniljekornene skrabes ud af stangen, den tomme stang bruges også.
Med en meget skarp kniv eller med en tyndskrælder, skærer du det yderste skal af en halv appelsin af. Få så lidt af det hvide med som muligt.
Til sidst skal det hele overhældes med vodka eller snaps. Brug lige nok til at dække alle ingredienserne med væske. Der er ikke grund til at lave en for stor portion, da det kun er en ekstrakt vi laver.
Hjemmelavet Romrosiner
Til en god gløgg skal der også hjemmelavede romrosiner til.
Det er en god ide at lave dem nu, da de kun bliver bedre af at stå lidt tid og trække. Jeg fandt mit glas fra sidste år frem, som jeg også lige smager på i videoen, de er kun blevet bedre.
Måske man skulle lave dem et år forude, for fremtiden og så hele tiden have nogle igang. Den vil jeg lige tænkte over.
- Økologiske Rosiner
- 1 kanelstang
- 1 stjerne anis
- Mørk rom
Bland alle ingredienserne i et patentglas. Brug rom så det dækker omkring 2 cm over rosinerne.
Rosinerne suger nemlig rom til dig, og bliver større. De skal helst være dækket af rom
God fornøjelse.
Kryddereddike – hjemmelavede
I dag laver jeg værtindegaver. Jeg kunne sagtens bruge dem selv, men lige de her, er ment som gaver. Mange køber dyre kryddereddiker i supermarkedet og kommer du med en hjemmelavet en af slagen, vil den altid falde i god jord.
Det lyder måske svært, men det er død let og faktisk også billigt at lave. Efter en måned eller 2 er den klar til at blive brugt på alt fra salater til marinader og selv til en slags bearnaisesauce, hvis man enten ikke har bearnaiseessens på lager eller ønsker at prøve noget nyt.
Du kan sagtens lave den nu og lade den stå og trække til jul i et mørkt skab. Og efter jul kan den holde sig nærmest uendeligt. Med en så høj koncentration af eddike, så kan der ikke udvikle sig mug og bakterier. Sørg blot for at alt er dækket af eddike i første omgang, mens den trækker. Efter et par måneder gør det ikke noget, hvis der stikker en lille kvist rosmarin op over væsken.
Når flasken bliver halvtom, kan man fylde lidt mere eddike på og lade den trække i et par uger, så er den klar igen.
Hjemmelavet kryddereddike
- 1 patentflaske 0,5 l
- Økologisk lagereddike uden farve
- 1 kvist timian
- 1 kvist rosmarin
- 1 kvist basilikum
- 1 kvist estragon
- 1 teske peberkorn
- 1 spsk sennepsfrø
Klargør en flasker, desinficer den og fyld krydderurter, peberkorn og sennepskorn i den.
Herefter topper du på med økologisk lagereddike uden farve. Det er vigtigt at alt i flasken er dækket af eddike.
Det er ikke så vigtigt, hvad du bruger af krydderurter, de fleste kombinationer ender med en død godt resultat. Jeg er altid garant for, at du bruger lige nøjagtigt dét, du har på lager, frem for at gå ud og købe 4 forskellige duske med krydderurter kun til dette ene projekt.
Lad den stå og trække i mindst et par måneder og så er den klar. Den kan som sagt holde sig i utroligt langt tid, flere år eller måske uendeligt. For bakterier, skimmel og så videre kan ikke leve i rent eddike.
Hibiskus og brombær eddike
Til denne variant kan du faktisk bruge de fleste røde bær. Rosenblade og hybenroseblade kan også enten erstatte eller supplere det tørrede hibiscus.
- 1 patentflaske 0,5 l
- Økologisk lagereddike uden farve
- 1 spsk tørret hibiskus, 4 rosenblade eller 4 hybenroseblade
- 50 g brombær eller hindbær
Bearnaise essens
Dette er min bearnaise essens du også finder i min bog “På glas og flasker” Den er klar efter den har trukket i et par måneder. Skal man spise bøf samme aften, som man laver denne eddike, kan man give den et opkog, tag den mængden eddike, man skal bruge til saucen fra, hælde resten på en flaske og toppe op med mere eddike og stille den i skabet.
- 1 patentflaske 0,5 l
- Økologisk lagereddike uden farve
- 1 tsk blandede peberkorn (fem peber blanding)
- 9 laurbærblade
- 2 kviste estragon
- 2 skalotteløg i skiver
- 1/2 tsk sennepskorn
Syltede rødløg, til julebordet
Her i denne uge får i en opskrift fra min bog “På glas og flasker” hver dag. Altså syv i alt.
I dag skal vi lave syltede rødløg, som I finder på side 62 i bogen. I bogen sylter jeg med sumak, et mellemøstligt krydderi, så er det en god lejlighed til at vise, hvor let det er at lave lidt om på opskrifterne.
Man kan sagtens skifte et krydderi ud med noget helt andet og komme i hus med et lækkert glas. Da det skal åbnes omkring juletid, har jeg denne gang brugt en kanelstang og en enkelt stjerneanis.
Stjerneanis har et kæmpe smagspotentiale, så det er rigeligt at bruge en enkelt per glas, når de skal sylte helt til jul.
Laver du dem i dag, kan de sagtens holde sig helt til julebordet, uden at gå til, også uden at stå på køl.
Syltede rødløg til julebordet
- 1 kg rødløg
- 1 kvist rosmarin, 1 kanelstang, 1 stjerneanis i hver sylteglas
- 8 dl lagereddike
- 8 dl sukker
Start med at pille alle løgene, og del dem 4-8 gange. Det afhænger af, hvor store du ønsker de færdige løg skal være og hvor store de løg du har fået fat på er.
Hæld dem i en skål og overhæld dem med kogende vand. Lad dem stå og trække i et par minutter og sigt herefter vandet fra dem.
Dette gør, at de færdige løg ikke giver én så oppustet mave, når man spiser dem.
Nu fordeler du løgene i mindre glas, der er skoldet først. Jeg vil ikke anbefale dig at sylte dem alle i ét stort glas, det kan være svært at nå at få dem spist. Ved flere små glas er de også oplagte som værtindegaver.
Mens du fordeler løgene i glassene presser du dem godt ned og fordeler også en kvist rosmarin, en kanelstang og en stjerne anis i hvert glas. Det sikre, at der er lige mange smagsgivere i hvert glas.
Kog en lage op af eddike og sukker og hæld den brand varm på glassene ned til løgene. Luk glasset med det samme, og skriv en etikette til dem.
Nu er de syltet og skal blot have tid til at blive rigtig gode, helt til jul. De kan fint holde sig til jul uden at stå på køl. Når du åbner dem første gang, holder de sig i omkring en måned.
God fornøjelse.
Opskrift på klæg chokoladekage fra min bog
Om det er mine piger der har legeaftaler hjemme, eller om det er min kone der skal til mødregruppe, så er denne chokoladekage et hit herhjemme, og her får du opskriften på den.
I dag lavede jeg hindbærflødeskum til. Det er helt op til dig selv. Kagen kan sagtens stå alene, og det er faktisk sådan vi for det meste laver den. Jeg havde blot lyst til at gøre lidt ekstra ud af den, på en dag hvor vi havde 2 legeaftaler, og et par af vores egne venner på besøg.
Klæg chokoladekage
- 300 g mørk chokolade ca. 57%
- 200 g smør
- 90 g kakaopulver
- 1 vaniljestang
- 6 æg
- 270 g sukker
Start med at hakke chokoladen ud i mindre stykker, hvis du ikke har kunne finde chokoladeknapper på supermarkedshylden. Hæld det i en skål over et vandbad, sammen med smørret.
Når chokoladen og smørret er smeltet sammen, tilsætter du kakao, og rører det sammen. Tag herefter skålen af varmen og stil den på bordet for at køle lidt af.
Mens chokoladen smelter, skraber du vaniljekornene ud af vaniljestangen, og tilsætter dem i en skål, med æg og sukker.
Find flere gode opskrifter i min bog Eventyrlige Kager
Pisk æg og sukker luftigt. Du kan bruge en røremaskine til det, men det bliver mindst lige så lækket, hvis du bruger en håndmixer.
Når æggene og sukkeret er blvet til en lækker luftig masse, blander du chokoladen ned i og vender konstant rundt, ind til det er helt homogent.
Hæld herefter den samlede masse i et fad, tærteform, springform på 24 cm eller en bladepande på omkring 23 x 33 cm.
Bag den på 175 C, i omkring 35-40 minutter.
Kagen er klæg, så der vil hænge noget ved når du prikker i den, men det vigtige er om den er bagt igennem. Så længe den har fået varme hele vejen igennem er den færdig. Når kagen har kølet på bordet, kan den sættes i køleskab, så den sætter sig. Det gør den lettere at skære ud.
Så længe den er i en lukket box, kan den holde sig i en uge på køl uden problemer. Kagen kan uden problemer også fryses.
Opskriften stammer fra min bog Eventyrlige Kager
Eventyrlige Kager:
Mere info her Muusmann Forlag
Køb den også hos Arnold Busck eller Bog & Ide
Hindbærflødeskum
Det er ikke så avanceret. Det er sådan en man lige laver i en fart.
Er du til den hurtige, blender du nogle frysetørrede hindbær til pulver på en blender. Det vender du i flødeskummen sammen med en lille smule flormelis.
Vil du gå linen ud, kan du finde inspiration her til, hvordan du selv laver din helt egen bærpulver. Lige her: Opskrift på hyldebærpulver
Med varmt vand og en spiseske, kan du lave æg af fløden, så den kan stå fint på kagestykkerne. Ellers er den lige så lækker i en skål, så gæsterne selv kan forsyne sig.
God fornøjelse.
Begynder guide til at samle svampe
Det er lige nu, at det er særligt godt at komme ud og samle svampe.
Har du ikke prøvet at samle svampe før, så skal du bruge lidt hjælp til at komme igang. Selvom de spiselige svampe spænder utroligt vidt, så kan man ved at holde sig til 3 punkter sagtens komme igang med at samle rørhatte. Rørhatte er gode at starte ud med, da de er lette at genkende, og ikke ligner andre svampe i skoven.
- Er du ny så gå efter rørhatte
- Smag en lille bid af svampen mens du samler. Er den bitter er den ikke en god spisesvamp
- Er du usikker på en svamp, så lad den være.
Så længe du holder dig til rørhatte, så er de ikke chance for at finde en dødelig giftig svamp. Dog kan du godt ende med at få lidt peberhatte hjem eller andet som kan ødelægge en gryderet, så derfor er det en god ide at smage på dem undervejs.
– Og til sidst, hvis du er i tvivl, så er du ikke i tvivl og så kaster du svampen fra dig, eller lader den stå.
God fornøjelse.
Se de 3 videoer nedenfor for at komme godt fra start.
Syltede radiser og gulerødder
Noget jeg elsker at servere til stegt fisk er sådan en form for kryderurtesalat, med lækre syltede sager i. Her til morgen har jeg syltet nogle radiser og gulerødder, som sagtens kan nå at blive klar til i aften.
Sylteprojekter som dette, der skal serveres mere eller mindre på dagen, behøver man nødvendigvis ikke at sylte i et glas. Det kan fint gøres i en skål eller anden beholder, der lige er praktisk at bruge. Det er klart at holdbarheden vil ikke være den samme, men er der lidt tilovers, som man spiser et par dage efter, er det helt i orden.
Det kan virkeligt sætte et godt pift på maden derhjemme, da syrlige og sprøde elementer skaber en dybde, både i smag og konsistens. Frem for at alt på tallerkenen kommer fra oven.
Syltede Radisser og gulerødder
- 2 bundt radiser
- 3 mellemstore gulerødder
- 1 spsk sennepsfrø
- 5 peberkorn
- 3 laurbærblade
- 1 lille håndfuld frisk basilikum
- 2 dl kryddereddike, alternativt farveløst lagereddike
- 2 dl vand
- 1 dl sukker
Vask radiserne godt, skær toppen og bunden af dem. Skræld gulerødderne og skær dem i en længde på 5-7 cm.
Med en skarp kniv, eller på en mandolin skal både radiserne og gulerødderne skæres i tynde skiver.
I et klargjort glas, en plastbøtte eller en skål, blandes radiser, gulerødder, sennepsfrø, peberkorn, lauerbærblade og basilikum.
Kog en lage op af resten af ingredienserne. For at få mere smag ned i din syltning, kan du her med stor succes bruge en kryddereddike. Det kan være en du har købt, eller en du selv har lavet. Har du ikke sådan en på lager, bruger du en farveløs økologisk lager eddike.
Laver du dem tidligt på dagen, er de klar til brug ved aftensmaden. De kan fint holde sig i en måned, indtil de bliver åbnet første gang, hvis du syltede dem på glas.
Krydderurtesalat med syltede radiser og Gulerrtøder
En krydderurtesalat består hovedsageligt af krydderurter. Så i stedet for en masser salatblade, bruger du udelukkende hovedsageligt friske krydderurter med lidt spæde salater. Det der egner sig kunne være:
- Dild
- Basilikum
- Estragon
- Spæd timian, som ikke er blevet træet
- Purløg
- Brønkarse
- Toppen af spæde rødbeder, eller Bulls Blood
- Skovsyre, både grøn og rød
- Det inderste og helt lysegrønne af en frissesalat
- Spiselige blomster, fås tit som blandede i en lille bakke
- Det helt lysegrønne i toppen på en fenekel, det man tit smidde væk
Variation er nøglen her, og jo flere forskellige man kan blande sammen jo bedre. Når du har lavet din krydderurtesalat, dræner du dine syltede radiser og gulerødder og vender dem i.
Det er en perfekt topping til stegt fisk.
God fornøjelse.
Syltede chili og pikante tomater
Jeg har både syltede chilier og tomater mange gange. I min bog På glas og flasker, er der opskrifter på begge dele. Men i dag skal vi sylte dem sammen.
Jeg vil ikke bruge de stærkeste chilier man kan finde, da det mange gange kan blive lidt af en manddomsprøve at komme igennem. Ideen med at blande chili og tomater, er er at sylte tomaterne pikante. Det går godt sammen med hjemmelavede burgers, eller en pandestegt hvid fisk.
Syltede chili og pikante tomater
- 10 stk røde chili, gerne cayenne eller noget i den styrke.
- 400 g små økologiske små røde tomater
- 1 håndfuld basilikum
- 3 fed hvidløg
- 1 teske gule sennepsfrø
- 6 dl økologisk farveløst lagereddike
- 4 dl vand
- 3 dl sukker
Start med at vaske chilierne, tomaterne og basilikumbladene. Tomaterne halveres. Chilierne halveres og kernerne inden i fjernes. Pil basilikumbladene af kvistene. Pil 3 fed hvidløg.
Det hele hældes på et klargjort glas.
En lage koges op af resten og hældes varmt på glasset. Luk glasset med det samme og stil det på køl. De er klar efter en lille uge. Og kan efter første åbning holde sig i omkring en måned.
God fornøjelse.
Sandwichbrød
Nogen morgener, har man bare brug for at bage et ukompliceret brød, som ikke er langtidshævet, ikke er lavet på surdej og ikke indeholder alt muligt hokuspokus.
I dag var én af de morgener. Så her kommer en af de lette. En af dem du altid har ingredienser til og som man kan spise til morgenmad, frokosten, eller til at dyppe i suppen.
Se også min opskrift på grydebrød her
Andrés sandwishbrød
- 1/2 pk gær (25 gram)
- 500 ml vand
- 1 spsk sukker
- 600 g mel
- 1 tsk flagesalt
Start med at opløse gær og vand og sukker sammen. Vandet må ikke være mere end 35 grader. Hvis du er i tvivl så brug koldt vand. (Brug aldrig den varme hane, det er en uskik). Når man blander gær og vand starter man en fermentering, og sukkeret hjælper til at sætte fut i processen. Noget af sukkeret ender med at forsvinder i den process, så den fulde spiseske sukker, ender ikke med at lave et sødt brød.
Herefter tilsætter du mel lidt efter lidt, sammen med salt. Jeg plejer at røre denne dej med en ske, for den er våd og klistret. Rør det hele godt sammen og stil det til at hæve et lunt sted i omkring en time.
Forvarm din ovn til 200 C
Når dejen har hævet i mindst en time, så skrab den forsigtigt ned i et ildfast fad eller en brødform. Det er vigtigt, at du ikke forstyrer dejen for meget, så den falder sammen. Hvis du har mulighed for det, så sprøjt din form med fedt.
Bag brødet i omkring 35 minutter. Det er færdigt når det måler 100 C inden i.
Vip brødet forsigtigt ud af formen og lad det køle helt af, inden du skærer det op.
Alternativt
Man kan efter man har hældt dejen i formen, sagtens stoppe frisk timian eller rosmarin ned i dejen, samt lidt hvidløg og andet lækkert. Et par små tomater kan også gør underværker. Det kan helt klart transformerer dette sandwichbrød til et madbrød.
God fornøjelse.
Syltede og bagte rødbeder
Markedet er fyldt med friske, økologiske rødbeder og det er nu du skal sylte dem, uanset om det er heleåret du spiser dem, eller kun til jul.
Hele ideen bag at sylte er at gemme det der er godt lige nu, til senere. Derfor kan vi sagtens sylte rødbeder til jul i denne tid. Hvis din køkkenhygiejne er i orden, vil de holde sig fint.
Jeg saltbager mine først. På den måde trækker de salt til sig og forstærker deres smag, og de dehydrerer lidt i ovnen. Det giver en god koncentreret smag af rødbede.
Bagte og Syltede Rødbeder
- 1/2 kg friske økologiske rødbeder
- 100 g groft salt
- 1/2 liter økologisk farveløst eddike
- 1/2 liter vand
- 1/2 kg sukker
- 2-4 laurbærblade
- 1 spsk krydderier efter eget valg (sennepskorn, peberkorn, koriander, kardemomme, kanel stang, nelliker, chilli osv.
Tag et ildfast fad frem og drys et lag salt ud i bunden af det.
Vaske rødbederne godt. De skal være helt fri for jord. Hvis du sylter de runde rødbeder skærer du toppen af dem og stiller dem på skærefladen i saltet. Bruger du lange rødbeder, så kan du skære langs siden på dem, så de stadig kan stå på saltet.
Bag rødbederne på ca. 150 grader i 1 1/2 time.
Herefter tager du rødbederne ud. Nu burde de være bagte let, uden at være smattede. Når de har kølet lidt af, gnupper du skrællen af dem. Brug eventuelt en lille kniv og pil dem, som du ville pille en kartoffel. Brug eventuelt plastik handsker, da de både bestykker mod varmen og røde fingre.
Skær herefter rødbederne ud. Jeg synes best om dem, når de er som små terninger på omkring 2-5 cm. Men du kan også skive dem, dog skal skiverne ikke være for tynde.
Læg de skårede rødbeder ned i et klargjort glas. Glasset skal være rengjort, og desinficeret enten med et konserveringsmiddel.
Herefter koges en lage op af resten af ingredienserne. De krydderier du bruger skal være bestem af hvad du best synes om, årstid og hvad de skal bruges til. Du kan købe færdige blandinger. Du kan bruge din egen specielle husets blanding som er nedarves fra oldemor, eller du kan fra tid til anden sammensætte det du lige har ved hånden. Mit tip er at jo koldere det er, og jo tættere på jul det er, jo flere varme krydderier. Kanel, kardemomme, koriander og alle de andre sager som de 3 vise mænd gav Jesus i gave på hans fødselsdag. Ellers holder du dig til sennepsfrø, laurbærblade og peberkorn.
Hæld den kogende lage brandvarm ned i glasset til rødbederne og luk det med det samme. Rødbederne skal være dækket af lage.
Rødbederne behøver ikke at stå på køl inden de åbnes første gang. Herefter skal de på køl og holder sig i et par måneder efter, hvis de hele tiden fortsat er dækket af lage.
God fornøjelse og del gerne min opskrift med dine venner, der burde sylte flere rødbeder end de gør i forvejen.
-
Vare på tilbudPå glas og flaskerOriginal price was: kr.269,00.kr.249,00Current price is: kr.249,00.
-
Vare på tilbudMocktailsOriginal price was: kr.199,00.kr.169,00Current price is: kr.169,00.
-
Das ganze Jahr im Glas, (den tyske udgave af “På glas og flasker”)
-
Cider bryggesæt sammen med min bog (fra Maltbazaren)kr.649,00
-
Cider & frugtvinkr.199,00
-
Vare på tilbudPå glas og flaskerOriginal price was: kr.269,00.kr.249,00Current price is: kr.249,00.
-
Vare på tilbudEventyrlige KagerOriginal price was: kr.249,00.kr.199,00Current price is: kr.199,00.