Så er min nyeste bog, Mocktails udkommet!
I bogen lærer du at lave lækre alkoholfrie cocktails, helt fra bunden. Den er som mine andre bøger meget intuitiv og let at gå igang med.
Mocktails helt fra bunden?
I mocktails opskrifter er sirupper og ekstrakter hovedingredienserne. I de seneste år er der virkeligt sket noget på sirup fronten i supermarkederne. Kvaliteten er stødt stigende og det synes jeg virkeligt man skal erkende. Når jeg har lavet mocktails gennem tiden, har jeg brugt både købte sirupper, og dem jeg selv har lavet. Og hver metode fungere godt.
Jeg ville dog tilbyde noget andet end blot en blandingsvejledning. Derfor kom min nye bog, Mocktails til verden. Den starter ud med en stribe opskrifter på sirupper. Som er meget alsidige. De bruges efterfølgende til at blande bogens opskrifter. Du kan sagtens lade dem indgå i andre opskrifter. Og har vi noget til overs, plejer det at stå i køleskabsdøren, så man hurtigt kan blande sig en saft. På den måde går den ikke til spilde og vi undgår at købe saft i supermarkedet.
Hvad gør en mocktail god?
I min verden er en mocktail ikke blot en sirup der er blandet op til en saftenvand. Ærligt talt synes jeg, at det tit kan være dét man får serveret, når man bestiller en ude. Det som kan være problemet her, er at den ikke kan stå i stedet for en konventionel cocktail. De er bare søde. De har ingen komplexitet i smagen. Det er rent ud sagt bare saftevand.
I min bog Mocktails bliver der brugt mange krydderurter og krydderier. De bliver knust og shaket. Det giver et helt rent udtræk. Så smagen virkeligt “popper” i din mocktail. Man kan godt koge et ekstrakt af marokkanske mynteblade. Men smagen bliver tit lidt grasset i smagen. Her er det meget bedre at lave udtrækket, mens man shaker.
Mød mig på bogforum
Hvis du vil høre meget mere om mocktails, så mød mig på Bogforum 2023. 3-5 november hos Muusmann Forlag.
-
Mocktailskr.199,00