Beskrivelse
Bagsiden af bogen:
Psssssssssch! Det er lyden af forventning, når en flaske cider åbnes, og man spændt venter på at smage. Enhver festlig lejlighed bliver bare lidt mere festlig, når der hældes bobler i glasset – og følelsen er helt særlig, når man ovenikøbet kan servere sit eget bryg.
Når du brygger cider og frugtvin, viderefører du en gammel tradition, som har rødder helt tilbage til stenalderens gærede frugtsaft. Med denne bog i hånden lærer du med få værktøjer at styre processen. Det kræver hverken meget plads eller udstyr, og det er nemt at komme i gang.
Bogen er skrevet som en ‘læs og bryg’-bog og skaber bro mellem de klassiske, tekniske bryggebøger og det moderne køkken. Første del af bogen tager dig kronologisk igennem hele processen fra æble til cider. Anden del af bogen er opskrifter på cider og frugtvine, som benytter stort set samme bryggeproces, og også mjød og eddike rundes til sidst.
Mulighederne for kombination af æblemost og bærsaft, for smag og fylde, sødme og syrlighed, er uendelige. Du er bryggeren, og det er dig, der bestemmer udtrykket.
Beskrivelse af bogen:
Bogen dykker ned i processen, hvor der først laves en helt enkel og klassisk cider, og derefter brygges mere avancerede varianter, hvor æblemosten blandes med frugtsaft. Der brygges også helt uden æblemost. En del af bogens mission er at vise, at det slet ikke er svært at gære eller fermentere most og saft.
Klassisk cider har en masse dogmer påhæftet sig. Noget må man, andet må man ikke. I denne bog må man alt. Bogen skaber bro mellem de klassiske, tekniske bryggebøger og en moderne kogebog.
Udgangspunktet er mikrobrygning forstået således, at der arbejdes med små portioner, typisk 5-10 liter. På den måde lægges der op til eksperimenteren og variation, og processen kræver mindre plads og kan også klares i en lejlighed.
Bogen er skrevet som en ’læs og bryg’-bog. Hvert afsnit hænger sammen med et trin i bryggeprocessen. De er sat kronologisk op, så første del af bogen tager dig igennem hele processen fra æble til cider. Anden del af bogen er opskrifter på cider og frugtvine, som benytter samme bryggeproces, med få afvigelser. Til slut er der et afsnit om alternative måder at bruge cider på i maden. Og du finder helt sikkert på dine egne sammensætninger undervejs.
Opskrifterne i bogen kan fint skaleres op og ned, og du må gerne variere lidt fra de angivne mængder. Opskrifterne er generelt skrevet lidt løsere, end man ville gøre i en traditionel kogebog. Det gør selve processen en hel del mere intuitiv, men læseren bliver stadig holdt i hånden helt fra æble til cider, og inden du ved af det, sidder du og nyder en iskold hjemmebrygget cider.